140 skoler har allerede oplevet Fortæller Angreb.
Skottegårdsskolen
Det var virkelig FEDT!!! Mange kolleger henvendte sig med stjerner i øjnene efterfølgende; én ville endda have mig til at love, at jeg bestiller jer igen til næste år. Eleverne har også fået én på opleveren. De blev nødt til, et lille øjeblik, at rumme én, der med vilje, var "pinlig" og gjorde noget, der gik udover diverse teenage-grænser. Det er jo fornemt, synes jeg! Så tusind tak for sidst!
Ann Grünberg
Lærer

Sund Sans over Sundet har i efteråret 2009 samarbejdet med Steiner om et større fortællerforløb på Lolland og Guldborgsunds folkeskoler. 31 skoler på Lolland og i Guldborgsund var udsat for Fortæller Angreb. Derudover har Steiner afholdt 24 lærerworkshops på Lolland og i Guldborgsund, og endelig har der været afviklet 11 elevworkshops på Lolland.
Steiner har varetaget al planlægning af aktiviteterne i direkte kontakt med kontaktpersonerne på tilknyttede skoler, og har udført opgaven meget tilfredsstillende. Der har været enkelte aflysninger på skolerne, og her har Steiner været meget opmærksom på at tilbyde det aflyste forløb til andre skoler, hvilket vi som projektledere har sat stor pris på. Som projektlederne for Sund Sans over Sundet har vi gennem hele forløbet følt os i trygge hænder og har været meget glade for samarbejdet.
Vi kan på det varmeste anbefale et fortællerforløb med Steiner, da det er vores klare indtryk, at både elever og lærere på alle niveauer får et kreativt input, som forhåbentlig kan være med til at åbne for lysten til at bruge den mundtlige fortælling i hverdagen. Som projektledere har vi overværet både Fortæller Angreb, samt deltaget i en lærerworkshop. Under Fortæller Angreb oplevede vi, at klasserne først var forundret men begejstret over, at der pludselig kom en fremmede person ind i klassen og begyndte at fortælle. Da episoden senere gentog sig, og en ny fortæller kom ind i klassen, ville begejstringen ingen ende tage. Et kendetegn for dagen var, at klasserne sad tryllebundet og var fuldstændig opslugte af historierne.
Lærerworkshoppen var præget af en uhøjtidelig tone, og det er tydeligt, at Steiner brænder for sit fag. Gennem øvelser, inspiration og indgydelser af en vis portion mod blev lærerne trænet i at få taget hul på den mundtlige fortælling, som slet ikke er så frygtindgydende endda!
Ringkøbing Skjern Kommune
20 skoler i Ringkøbing-Skjern kommune blev udsat for Fortæller Angreb. Det blev på alle skoler en stor succes.
”Det var jo helt fantastisk. Sikke en stemning det gav på skolen.”
”Nogle meget dygtige og engagerede historiefortællere. Det var forskellige historier tilpasset de enkelte årgange. Det var en rigtig dejlig oplevelse”
”Det har været fantastisk spændende og interessant. Det var rigtigt dygtige og engagerede fortællere.
Både børn og voksne er meget begejstrede og inspirerede efter dagens oplevelser.”
”Inden første pause havde alle elever fået en fortælling, og alle var begejstrede for det.
Dagen igennem fik vi alle nogle gode oplevelser med de to fortællere.
Dette kan anbefales.”
”En fantastisk god oplevelse ikke kun for eleverne, men også for os lærere.”
”Det var sjove, spændende, uhyggelige og besynderlige historier, som blev fortalt. Børnene har stadig en god snak om mange af historierne i dag. Så de, der endnu ikke har haft besøg, kan glæde sig”
Jeg kan varmt anbefale et Fortæller Angreb.
Kirsten Kæmsgaard
Skolebibliotekskonsulent
Allerslev Skole
Tusind tak for et meget vellykket besøg.
Der var lutter lovord på vores lærermøde. Overbygningen var meget begejstrede. De har lige haft projektopgave og var meget fokuserede på formidlingen - og snakkede om det bagefter.
Mellemtrinnet, havde haft et fortælleværksted, så de kunne også se det anvendt, som de lige havde lært lidt om - og også samtidig nyde de gode historier.
De små havde nydt de spændende historier og snakket om dem bagefter. Lærerne havde også nydt, at der vupti kom nogle professionelle og berigede dagen og deres undervisning.
Elsebeth Lægaard
Lærer
Vallensbæk kommune
Det bankede på døren, en vildt fremmed person trådte ind i klassen og begyndte at fortælle en historie, - hvad var det dog der foregik???
Øjeblikket efter sad alle i klassen med store øjne og ørerne på stilke, og nød en god gammeldags historie. Det var en stor oplevelse at opleve hvordan alle elever lod sig rive fuldstændig med, da fortællerangrebet ramte Vallensbæk skole. Elevernes begejstring over at man fik besøg flere gange på en dag kunne mærkes når man gik rundt på gangene, ”- .. kommer I ikke ind til os igen? – fortæl én til!”. Og lærerne fik mulighed for at opleve deres elever lagt ned af den mundtlige fortællings magt,
der var stor ros fra dem til fortællerholdet.
Fortæller Angreb rammer hele skolen, og giver på denne måde en stor fælles oplevelse,
- og dem kan vi ikke få for mange af!
Tak for en dejlig oplevelse, og hermed de bedste anbefalinger fra Vallensbæk.
Det var en stor fornøjelse at være med rundt, jeg gik rundt med at stort smil resten af dagen.
Jette Berthelsen
Skolebibliotekskonsulent
Husum Skole
Lærernes respons:
Fedt, man blev helt grebet af stemningen….
Det var sjov at se, hvordan elever såvel som lærere var spændte og opløftede…
Der var en fed energi på skolen…..
Super god optakt til en temauge med emnet "Den gode historie"…..
Kompetente og levende fortællere…..
Gode forskellige historier……
Elevernes respons:
Der må godt komme endnu flere……..
Sjovt, fordi det var uventet……….
Helt vildt fedt………
Hyggeligt og gode historier………..
Sjovere end at lave lektier……….
Vildt overraskende………….
Jeanette Hald
Lærer
Heibergskolen
Tusind tak for i går - det var en rigtig god dag.
Jeg synes I var kanon gode.
Alle var meget begejstrede - både lærere og elever.
8. klassen sagde, at det var en overraskelse og en god oplevelse i hverdagen.
Altså meget ros til jer fra små og store.
Sanne Koefoed